Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Evaluering af den pædagogiske læreplan

 

Evaluering af Betlehems Sogns Menighedsbørnehave styrkede pædagogiske læreplan

Baggrund for evaluering af SPL

Vores nuværende styrkede pædagogiske læreplaner er blevet til i samarbejde mellem den tidligere ledelse og medarbejder i Bethlehems Sogns Menighedsbørnehave.

Der har det sidste år været væsentligt udskiftning i personalegruppen, ligeledes er der kommet ny leder i januar 2022.

Da vi står med en hel ny personalegruppe, er det vigtigt for os, at vi sammen kan arbejde på at evaluere vores pædagogiske praksis og derved udvikle vores styrkede pædagogiske læreplaner (læreplanstemaer). En så stor udskiftning i personalegruppen har medvirket til, at vi på flere områder har skulle gentænke og definere vores pædagogiske praksis. Vi har på et personalemøde afsat tid til at have uddybende dialog om evalueringen af SPL. Vi er ikke nået hele vejen rundt om alle læreplanstemaerne. Men vi har allerede planlagt, hvordan vi i 2023 vil dykke ned i SPL og evaluering heraf. Dette vil vi gøre på vores pædagogiske dage i 2023. Vi henstiller derfor til, at evalueringen læses i den kontekst.

 

Arbejdet med SPL og evaluering af SPL fremadrettet

Vi vil i 2023 arbejde fokuseret og systematisk med at beskrive og få en fælles forståelse for, hvordan vi vil arbejde med SPL ift. vores pædagogiske læringsmiljø. I personalegruppen vil vi påbegynde systematiske refleksions- og kompetenceudviklingsforløb, hvor vi sammen udvikler en mere gennemgribende anvendelse af børneperspektiver i vores pædagogiske arbejde, så vi står på et fælles grundlag hvad angår børneperspektivarbejdet.

Vi vil forsat arbejde med vores faglighed samt et anerkendende børnesyn og et tæt forældresamarbejde. Vi arbejder løbende med evalueringer på vores personalemøder, hvor vi evaluerer pædagogiske forløb og reflekterer over egen praksis. Vi sikrer at vi har øje for alle børn ved at bruge relations cirklen dette både på personale- og stuemøder. Personalegruppen er tilmeldt forskellige kurser udbudt af Fobu og BUF hen over efteråret, som blandt andet skal give os mere viden om sanseintegration, håndtering af bekymrende adfærd, fokus på legens landskaber samt børns perspektiver og nysgerrighed som pædagogisk pejlemærke.

Ligesådan vil vi fortsat arbejde med en hverdag, hvor læreplanerne og arbejdet med disse kommer til udtryk både i voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter samt leg. Vores pædagogiske grundlag, vores kerneopgave og værdigrundlag har ikke ændret sig.

 

Fokus på nærværende evaluering

Vi vil her særligt have fokus på at evaluere vores styrkede pædagogiske læreplaner omkring alsidig personlig udvikling samt kommunikation og sprog.

I forbindelse med evalueringen af vores styrkede pædagogiske læreplaner har vi ladet os inspirere af EVA’s evalueringsmodel (Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan).

I det følgende evaluerer vi de planer, som vi har lagt for vores pædagogiske arbejde hvad angår vores læringsmiljø herunder både de daglige rutiner, overgange og planlagte aktiviteter og forløb.

I de planer, som vi har lagt ift. SPL, har vi fokus på såvel det enkelte barn som hele børnegruppens trivsel og udvikling, hvorfor vi også evaluerer, hvordan disse planer er blevet eksekveret og hvilken betydning de har haft for barnet og børnegruppens udvikling.

Vi har erfaret at det giver mening at have en systematisk evalueringskultur, vi oplever at det er medvirkende til at vi sammen får set på og justeret vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske læringsmiljøer, som gør at børnene og personalet trives og herved får en udviklende hverdag.

 

Alsidig personlig udvikling (APU)

I det følgende evaluerer vi de planer, som vi har formuleret og lagt hvad angår APU.

Vi har blandt andet haft fokus på morgenrutinerne og aktiviteterne med det formål at støtte og udvikle børnenes selvværd, så de får en oplevelse af at høre til en del af fællesskabet og indgå i trygge relationer med voksne og børn, hvilket både virker positivt ind på deres sociale udvikling og evne til vedholdenhed.

  • Morgensamling:
    • hvor vi hver dag synger navneleg. Vi har set, at dette har haft betydning for alle børns deltagelsesmuligheder i og med børnene får kigget hinanden i øjnene og også dagen efter varmt modtager børn, der ikke var der dagen forinden.
    • Det har også fungeret positivt for børnenes trivsel ift. at forberede dem stille og roligt på dagen. Vi holder i udgangspunktet opdelte morgensamlinger, men holder også fælles samling for alle børn og voksne når vi eksempelvis skal forberede fælles aktiviteter, fordele roller til nytårskur/krybbespil mm.
    • Ved morgensamlingen har vi i personalegruppen også besluttet at vi, sammen med børnene, vil fokusere på, hvilken dag og årstid det er. Dette har vi gjort ved at synge sange, læse rim osv. Dette har fungeret godt ift. at udfordre børnene og arbejde med deres vedholdenhed på en differentieret måde, de forskellige aldersgrupper har fået og får forskelligt ud at sanglege og samtaler om dage, måneder og årstider
    • Vi har løbende evalueret og variereret samlingens længde og indhold, så den tilpasses børnegruppen på en måde, så den kan udfordre børnene på passende vis og det vil vi fortsat gøre med fokus på APU. Indtil videre har vi evalueret, at ved en forudsigelig og genkendelig hverdags samling oplever børnene tryghed og får gåpåmod, de vokser og tør kaste sig i nye udfordringer i forhold til deres personlige udvikling. 

 

Derudover har vi haft fokus på

  • At udvikle børnene ved at spille teater, hvor børnene får forskellige roller, både i hverdagen og ved særlige aktiviteter som krybbespil og har set, at børnene tør indgå i og tage nye initiativer med støtte fra de voksne.

Hverdagen generelt

  • Som led i vores pædagogiske læreplaner og særlig med fokus på APU, har vi også fokuseret på børnenes udvikling og læringsmiljøet over hele dagen. Vi har fokus på en genkendelig hverdag og vil fremtidigt fokusere på en mere afbalanceret tilgang til børnenes egen leg og voksenstyrede aktiviteter og derved støtte alle børnenes APU. Fremadrettet vil vi fokusere særligt og systematisk på vores arbejde med børneperspektiver

 

Kommunikation og sprog (KOS)

Fokus i personalegruppen ift. KOS

  • I personalegruppen har vi haft fokus på og diskuteret de ti sprogstrategier ift. vores tilgang til børnenes sproglige og kommunikative udvikling. Derved er vi alle blevet bekendte med sprogstartegierne

 

I hverdagen – ved overgange og i det hele taget

  • Vi har fokus på os selv som sproglige og kommunikative rollemodeller. Vi understøtter børnenes sproglige udvikling ved at tale tydeligt og sige ordene, når børnene siger ”den” og ”det”. Ligesådan har vi fokus på det nonverbale, vores kropssprog ift. at opmuntre børnene sprogligt og kommunikativt
  • Derudover har vi altid meget fokus på sproget ved at fjolle med ord samt lege med rim og remser.  Ved sanglege inddrager vi rekvisitter for at understøtte sprogudvikling gennem det visuelle
  • Vi læser flere gange dagligt højt for børnene
  • Vi sætter ord på og beskriver handlinger, sindsstemninger og følelser. Derudover har vi fokus på at spørge ind til oplevelser og have længere dialoger med børnene

 

KOS og børnefællesskaber

  • Når børnene selv styrer deres leg, støtter vi dem sprogligt og kommunikativt i at indgå aftaler om legens form, hvis der skulle opstå konflikter. Børnene er blevet gode til at udtrykke sig sprogligt og kommunikere, hvis der er noget, de ikke ønsker eller de vil have anderledes i deres børnestyrede leg, mange af børnene løser selv konflikter
  • Derudover støtter vi børnene i at formulere ideer i de fællesskaber, som de indgår i.

 

Fremadrettet

Vores erfaring viser os, at det er vigtigt at have fokus på børnenes perspektiver. Vi vil fremadrettet arbejde med børnenes initiativer i forhold til kommunikation og sprog.

Vi vil ligeledes forsat have fokus på de børn, der har to sprog ved at se og følge deres initiativer være tydelige i kommunikation, gentage og bruge åbne spørgsmål, vente på svar og være opmærksom på at udvide brugen af sprogstrategierne. Herunder forsætte med visuel dialog (eksempelvis billedmateriale mm).

Vi forventer at nu hvor vi er en stabil personalegruppen. Og er enige om at vi fremadrettet forsat skal arbejde struktureret med vores evalueringskultur, samt genbesøge og have daglig fokus på vores Styrkede pædagogiske læreplaner, hen over året arbejde med de 6 læreplanstemaer. Samt arbejde med dem på vores kommende pædagogiske dage.

I den kommende tid vil vi, udover at have fokus på og styrke vores pædagogiske arbejde med børneperspektiver, også fokusere yderligere på Kultur, æstetik og fællesskaber, Krop, sanser og bevægelse, Social udvikling

Vi har haft stor personaleudskiftning det sidste års tid, men på trods af dette har vi lykkedes med at fastholde en tryg og genkendelig hverdag for vores børn. En hverdag der har understøttet børnenes udvikling og læring, særligt hvad angår APU og KOS. Vi har også formået at fastholde et tæt og godt samarbejde med vores forældregruppe via tæt daglig kontakt samt hyppig og transparant kommunikation.

Evalueringskultur

Vores evalueringskultur har medført drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger som vi vil arbejde videre med, med det formål at styrke systematikken. Vi tilpasser og justerer løbende vores evalueringskultur, da vores pædagogiske læringsmiljø også udvikler sig. Herved tilpasser vi sammen i personalegruppen vores pædagogiske arbejde i overensstemmelse med den børnegruppe vi har.