Hvem er vi?

Vi er en lille selvejende børnehave med plads til 30 børn, hvoraf 2 af dem er basispladser.

Vi bor i Bethlehem Kirkens Menighedshus, Tømrergade 9, 2 sal. Vi har legeplads på taget, og vi har adgang til karréens store grønne gårdanlæg.

Vi er en gammel børnehave fra 1923, med mange gamle traditioner. Vi har fulgt med udviklingen, samtidig med at vi gennem tiden har formået at holde fast i de værdier, vi synes er vigtige.

Vi har ikke så meget plads, men den plads vi har, har vi udnyttet godt. En af fordelene ved at være en lille børnehave er, at vi alle kender hinanden godt, og har et tæt og trygt forhold til hinanden. ’Lidt ligesom en familie’, som et barn en gang har udtrykt det.

Børnesyn.

Det at være barn, har en værdi i sig selv. Børn er kompetente, selvstændige individer.

For at børn kan udvikle sig, skal de mødes med omsorg, føle sig trygge, have udfordringer, der svarer til deres nærmeste udviklings zone, og barnet skal mødes med forventninger og tillid.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi fokuserer på børnenes ressourcer, og understøtter og udvikler disse. Børnene inddrages i dagligdagens opgaver og rutiner, hvorved deres færdigheder og selvværd øges, og fundamentet for robusthed lægges.

Begrebet dannelse henviser til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces. En god dannelsesproces er ikke et resultat af tvang, men forudsætter tværtimod et ønske om at blive dannet.

Der ligger megen læring og dannelse i, at de mindre børn lærer af de ældre, ser hvordan de viser medfølelse, indlevelse, hjælpsomhed og omsorg overfor andre.

Vi er meget bevidste om denne læring og dannelse, og har derfor også valgt at have alders integrerede grupper, så de yngste børn kan lære af de ældre, og vi lærer også de ældste børn, at de har et ansvar som rollemodel for de yngre børn.

Børnehavens fornemmeste opgave er, at børnene skal lære at indgå i børnefællesskaber. I samlingen støtter vi børnene i at udtrykke sig på forskellig vis, at være aktivt deltagende, og vi synliggør børnenes forskellige perspektiver og behov, og viser, at mangfoldighed er en styrke og værdigfuldt for fællesskabet.

Vi lægger stor vægt på legen, som er barnets vigtigste beskæftigelse.

Børn i leg lærer at dele, at tage hensyn, forhandle og enes i dynamiske samspil. Børn med sproglige udfordringer profiterer af fællesskabet omkring legen, og legeaktiviteter producerer både fællesskab og venskaber. I legen er det børnene, der har kontrollen, det er dem der sætter målene og skaber mening i deres aktiviteter.

I samlingen leger vi flere forskellige sanglege og gamle lege, hvor alle er med. Dette giver børnene fælles erfaringer og oplevelser med regler, normer og legens væsen, som de kan bruge i den frie leg.

Vi observerer, analyserer og støtter børnene i den frie leg, så legen udvikles på børnenes præmisser. Børnene skal lære at ballancere mellem egne behov og ideer og vise hensyn og give plads til andres.

Vi hjælper børnene ind i legefællesskaber, vi tager initiativer til leg og bidrager aktivt til, at alle børn kommer med i legeaktiviteter,  men vi respekterer også, hvis de i perioder af dagen, har behov for at sidde alene og lege, eller spille et spil.

Pædagogisk læringsmiljø.

Vi arbejder med en struktureret hverdag, da vi mener at alle børn profiterer af en velkendt, overskuelig hverdag. De skal ikke selv bruge energi på at forme deres hverdag, men kan koncentrere sig om at være, at lege, og at lære i de givne rammer.

I løbet af dagen fungerer vi i perioder som en stor børnegruppe, dette giver bl.a. større mulighed for at vælge legekammerater, dels foregår der meget stor læring ved at de mindre børn leger med de større børn, en rig mulighed for at videregive traditioner, dannelse og læring. ’Traditioner og dannelse sidder i væggene’.  I andre perioder af dagen, opdeler vi børnene i mindre grupper, bl.a. når vi holder samling, og når vi spiser. Dette for bedre at kunne tilgodese det enkelte barn og dels for at skabe mere trygge og overskuelige rammer.

Dagen er delt op i perioder med fri leg, hvor der er rig mulighed for at fordybe sig i leg, i planlagte aktiviteter som den daglige samlingsstund, rytmik, storegruppe og ture ud af huset, og de daglige rutiner som toiletbesøg, garderoben og spisesituationen, hvor der er rig mulighed for at børnene kan blive mere selvhjulpne.

I samlingen og i løbet af dagen, griber vi også børnenes interesser og ideer og bygger videre på det.

Vores børnehave er indrettet så der er plads til forskellig gulvlege med togbane, biler, dyr og Duplo-klodser, plads på bordene til konstruktionslege som lego, der er papir og farver og der er dukkekrog med dukker, udklædningstøj og køkkenting.

Samarbejde med forældre om børns læring.

Vi har en god daglig kontakt med forældrene i afleverings- og afhentningssituationerne. Her får vi udvekslet dagens små oplevelser.  Mere alvorlige ting, taler vi om når børnene ikke er til stede. Vi har 3-måneders trivsels samtaler, vi har 5 års status møder og møder ved vidensoverdragelse til skolerne. Derudover tilbyder vi samtaler ved behov, enten hvis forældrene ønsker dette, eller vi synes, der er behov for det.

Vi har vi en meget velfungerende forældrebestyrelse, hvor forældrene er repræsenteret med 5 medlemmer og 2 suppleanter.

Derudover har vi flere arrangementer for børn, forældre og personale, hvor man mødes mere uformelt. Bl.a. børnehavens fødselsdag, juleafslutning, og afslutningsfester for børnene. Bestyrelsen arrangerer også en sommertur i Frederiksberg Have, hvor vi mødes med madkurv og tæpper, spiser frokost, for derefter at blive roet rundt på kanalerne.

Disse møder i det mere uformelle, er med til at skabe større kendskab og tillid til hinanden, og i sidste ende danne fundament for et bedre samarbejde omkring børnene.

Børn i udsatte positioner.

Vi indretter os, så der bliver taget individuelle hensyn til børn med særlige behov, så disse børn kan deltage på lige fod med alle de andre. De andre børn lærer også at tage hensyn og acceptere at nogen børn har særlige ’privilegier’, for at kunne deltage i fællesskabet. F.eks. når nye børn starter, kan de have svært ved at sidde stille under spisningen, og går lidt fra bordet, dette acceptere de ’gamle’ børn, og er nogle børn generte, ’svarer’ de andre for dem eller spørger på deres vegne.

Sammenhæng til børnehaveklassen.

Børnehavelivet er ikke kun en forberedelse til skolen, -men en forberedelse til livet.

Vi udvikler og danner børnene, gennem det daglige pædagogiske arbejde, og derudover har vi ’storegruppe’ for de ældste børn, hvor vi beskæftiger os med forskellige begreber, tager forskellige emner op og begynder så småt at tale om tal og bogstaver. De lærer at vise hensyn, vente på tur og række hånden op.

Inddragelse af lokalsamfundet.

Vi bruger de lokale legepladser og parker og Assistens Kirkegård. Vi bruger ligeledes det lokale bibliotek, byens gratis tilbud og børneteatre. Vi besøger også byens forskellige museer og de tilbud de har. Til jul laver vi  krybbespil i samarbejde med kirken.

Når vi skal rundt i byen, går vi som regel, og her kan vi også få nogle gode snakke med børnene om byen og hvad der rør sig.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Vi har indrettet børnehaven, så den virker hyggelig og hjemlig. Vi har bl.a. tit blomster på bordene. Vi har indrettet med forskellige legezoner, så vi har plads til gulvleg, til stillesiddende aktiviteter, til kreative aktiviteter og en dukkekrog med udklædningstøj, køkkentøj, mad og service og plads til rolleleg. Vi sørger for at legetøjet er tilgængeligt, og at det er sorteret og ser indbydende og inspirerende ud. Vores fysiske rammer indbyder ikke til løb og vilde lege indendørs, men vi er hver dag i gården hvor der er rig mulighed for at løbe, cykle og andre fysiske udfoldelser. Vi har endvidere også adgang til brug af menighedssalen to gange om ugen hvor vi laver rytmik og sportslege, og vi er også flittige brugere af byens legepladser.

Vi voksne placerer os forskellige steder på stuerne, så vi er blandt børnene og kan hjælpe og vejlede, når der er behov for dette, og deltage aktivt i leg og spil.  Vi bestræber os ligeledes på at have en god omgangstone børn og voksne imellem.

De seks læreplanstemaer.

Alsidig personlig udvikling.

Om morgenen sørger vi for, at der bliver taget godt imod det enkelte barn, så de føler sig velkomment, set og hørt.

I løbet af dagen opdeler vi børnene i mindre grupper, som giver større mulighed for samspil og tilknytning børn og voksne imellem. I de mindre grupper bliver der stillet alderssvarende krav til det enkelte barn, så det udfordres på sine kompetencer. I de mindre grupper har man ligeledes bedre mulighed for at samtale og udfordre børnene på sproget.

Ved toiletbesøg og i garderoben er der rig mulighed for at blive bedre til selv at tage tøjet af og på, og selv klare toiletbesøg og vaske hænder. Når vi spiser, er børnene selv med til at øse op, smøre deres mad og vi opfordrer til at de smager på maden, -at de bliver mad-modige.

I den frie leg er vi opmærksomme på børnenes samspil og konflikter, og vi hjælper børn ind i legen, og vi hjælper med at løse konflikter med henblik på, at børnene selv skal løse dem over tid. Vi taler meget om børnegrupperne, hvem leger med hvem, og hvem er inspirerende og gode for hinanden.

Vi stiller krav til at børnene deltager og hjælper med de praktiske ting i børnehaven, hjælper til i køkkenet, hjælper til med at dække bord, at tage ud af bordet igen og hjælpe hinanden i garderoben. Børnene skal føle at de ikke kan undværes og når vi gør noget for børnene de selv kan klare, gør vi dem en bjørnetjeneste.

Ved at gøre børnene selvhjulpne og give dem selvværd er vi også med til at gøre dem robuste.

Social udvikling.

Vores samling er et socialt fællesskab. Her snakker vi meget om fællesskab og vores afhængighed af hinanden. Alle skal synge med, ellers lyder det ikke godt, i sanglegene skal børnene være med ellers fungerer legen ikke, og omvendt kan alle ikke være med, -det kan være, man ikke kan være med i dag, men så en anden dag.

I salen lærer de forskellige lege, spilleregler, vente på tur, de ældste laver konkurrencer, lære at respektere hinanden, de lærer at tabe og vinde og føle begejstring for hinandens succeser.

Vi er meget opmærksomme på, at alle børn føler, at de er med i legefællesskaber. Vi hjælper børnene med i legen, men respekterer også, hvis det er en leg der har været i gang i lang tid og ikke kan rumme flere, så finder vi andre barnet kan lege med.

Vi arbejder på at lære børnene empati, ved at snakke om, når andre blive kede af det, og hvorfor de er kede af det, og hvordan vi kan hjælpe. Ved selv at være empatiske og vise empati og omsorg for hinanden, børnene og forældrene, er vi med til at være gode rollemodellerne for børnene.

Kommunikation og sprog.

I vores samling har vi meget fokus på sproget. Børnene opfordres til at deltage aktivt, ved at synge med, at deltage i samtalen, at bidrage med at fortælle om egne oplevelser, ved at vente på tur, og ved at lytte aktivt til kammeraterne. Vi synger gamle og nye sanglege, vi dramatiserer og spiller teaterstykker. Vi siger rim og remser og synger faktesange.

Under måltidet er der ligeledes rig mulighed for samtale, snak om maden og  samtaler om dagens oplevelser og stort og småt. Til slut læser vi en billedbog højt for alle.

I den frie leg, og specielt rollelegen er der rig mulighed for sprogtilegnelse, idet megen af legen går ud på at aftale legens forløb, hvilket kræver at man kan forklare sig sprogligt.

I salen trænes børnene i at lytte til fælles beskeder

Vi har dialogisk læsning, for de børn der har sproglige udfordringer.

Krop, sanser og bevægelse.

Vi har ikke så gode fysiske rammer, hvilket gør at vi begrænser de store fysiske udfoldelser, når vi er inden døre. Vi lærer børnene at tilpasse sig de fysiske rammer, og bevæge sig, så man viser hensyn til hinanden. Til gengæld bor vi på anden sal, hvilket giver rig mulighed for at øve sig i at gå på trapper. Når vi bevæger os rundt i byen, til legepladser, museer og teatre, går vi ofte. Det bliver til lange ture ind til byen

og ud til Fælledparken. Vi er nede i gården her dag efter frokost, hvor børnene ligeledes har rig mulighed for at bevæge sig, løbe cykle, gynge, hoppe, springe og rulle ned ad bakken.

Et par gange om ugen er vi i salen og lave rytmik og sportslege. Her er børnene aldersopdelt så aktiviteterne er tilrettelagt efter netop den børnegruppe der er i salen, så de udfordres på netop deres udviklingstrin. Til slut i rytmik masserer vi dem, så den taktile sans stimuleres.

I samlingen leger vi forskellige sanselege,  bl.a. følelege, hørelege, synslege og ved spisning snakker vi om forskellige smagsoplevelser.

Natur , udeliv og science.

Vi kommer i gården hver dag, besøger byens legepladser og parker, vi sår blomster om foråret og planter ud på vores tagterrasse. I foråret havde vi sommerfugleterrarie, hvor vi så sommerfuglelarver forpuppe sig og udvikle sig til smukke sommerfugle. Om vinteren laver vi fugemad og hænger ud til gårdens fugle. Børnene finder insekter i gården som vi undersøger og snakker om.

Vi tæller hver dag i samlingen og vi snakker også farver og geometriske figurer.

Vi tager ikke i skoven i det omfang vi egentlig kunne tænke os, -men kommer afsted et par gange hvert forår og efterår. Vi bruger også Naturcenter Vestamager, Bondegårdslegepladsen i Urbanplanen og Frilandsmuseet.

Kultur, æstetik og fællesskab.

Vi har papir og farver stående fremme, så børnene frit kan tegne når de vil.

Vi maler og laver kreative ting i løbet af året, vi maler bl.a. vores selvportrætter i sensommeren, så vi får et flot fællesmaleri, vi laver lygter til børnehaven fødselsdag, vi laver julepynt, fastelavnsris, påskepynt og meget andet. Børnene broderer på gulvklude, som bliver til de flotteste puder, de får med hjem.

Vi besøger byens teatre, laver selv små teaterstykker i samlingen, opfører krybbespil i Kirken til jul, og laver en flot Cirkusforestilling i løbet af året. Vi besøger også byens mange museer. Vi har personale og børn med anden etnisk baggrund, så vi snakker om forskelligt sprog, synger og tæller på forskellige sprog, og snakker også om forskellige måder at tro på, og holde jul på.

Evalueringskultur.

Vi snakker dagligt om børnene, hvordan de trives og hvilke udfordringer de har, og hvordan vi kan hjælpe og understøtte dem.

Vi evaluerer en gang om måneden på vores personalemøder. Her snakker vi om børnene og hvordan de trives, hvilke tiltag vi skal gøre for at de trives bedre og hvad vi skal have fokus på. Vi oplever ofte, at når vi får fælles fokus på en udfordring, går der ikke lang tid før det ændrer sig til det bedre, og børnene er kommet et skridt videre i deres udvikling.